Overnatningsmuligheder på Oslobåden

Overvejer du en rejse med Oslobåden? Men ved du ikke, hvilken type kahyt du skal vælge? 

…Så læs med her. I denne guide finder du nemlig information om kahytterne, som du kan vælge mellem på et minicruise til Oslo med Oslobåden.

God søvn? Så vælg den rette kahyt!

Det er vigtigt, at du vælger den rette kahyt, hvis du vil give dig selv de absolut bedste betingelser for en skøn cruise-oplevelse.

Kahytterne på Oslobåden byder på forskellige forhold, som giver forskellige muligheder for en god søvn. Her kan i særdeleshed fremhæves:

  • Antal personer: Kahytterne på Oslobåden er beregnet til 2 eller 4 personer. Det er forskelligt, hvor gode vi er til at håndtere ændringer i, hvem vi sover i lokale med… Men er du én af dem, som let får nattesøvnen forstyrret af forandringer, så kan det anbefales, at du booker kahyt, så det svarer til, hvordan du sover derhjemme. Er I eksempelvis en familie på 4 – hvor du sædvanligvis kun sover med din partner – så overvej, om pengene ikke vil være givet godt ud på at booke to kahytter til to personer i stedet for én til fire.
  • Sengetype: Også valg af den rette sengetype er vigtigt for din søvn. Her handler det igen om at vælge en sengetype, som du ved, virker for dig. For et cruise – hvor I jo skal nyde livet – er ikke det bedste tidspunkt at eksperimentere på. Kahytterne på Oslobåden kommer med enkeltsenge, dobbeltsenge og køjesenge. Her kan det eksempelvis være en forstyrrelse at skulle op i en køjesengs øverste køje, hvis du er vant til at sove i en almindelig seng. Læs mere om køjesenge her.

… Således klogere på hvad der er vigtigt at overveje ift. valg af kahyt, vil vi nu gå mere i dybden med, hvilke specifikke muligheder du får på Oslobåden. 

Økonomikahyt

Økonomikahytten er den billigste type kahyt, du kan vælge på oslobåden. Den er således en oplagt mulighed for dig, der er særligt opmærksom på dine udgifter. Det gælder f.eks. hvis du lige har taget et sms lån og gerne vil betale det tilbage hurtigt – så er det en god måde at spare penge på.

Trods økonomikahyttens billige pris finder du alt det, du har brug for. Kahytterne har således stol, bøjler, knager, spejl, strømstik, håndklæder og naturligvis blødt sengetøj, der vil danne rige forudsætninger for en god nats søvn.

Kahytten er beregnet til to eller fire personer og for den bedst mulige udnyttelse af pladsen, er de udstyret med køjesenge.

Indvendig standardkahyt

Den indvendige standardkahyt er endnu en billig løsning. De fleste foretrækker naturligvis havudsigt, men hvis dette ikke er så vigtigt for dig, kan du spare en del penge ved at vælge en kahyt, som er placeret indvendigt på båden.

Standardkahyt med havudsigt

Standardkahytten med havudsigt er en del dyrere at booke end den indvendige kahyt… Men for pengene kan du så også nyde den smukke udsigt over Norges og Sveriges kyst – uden at være nødt til at forlade din kahyt.

Standardkahytten med havudsigt er en rigtig god løsning for dig, der gerne vil kunne trække dig lidt væk fra bådens øvrige passagerer – Samtidig med at du kan nyde udsigten… Som jo trods alt er hovedattraktionen på et cruise til Oslo!

Commodore-kahyt

Leder du efter en mere luksuriøs cruise-oplevelse? Så bør du overveje en commodore-kahyt.

Commodore-kahytten er beregnet til to personer. Køjesengen er her som standard skiftet ud med en dobbeltseng, således at du kan nyde tættere samvær med din partner under rejsen.

Commodore-kahytten kommer sågar med et fladskærms-TV, ligesom du har adgang til et privat badeværelse, som er udstyret med forskellige toiletartikler.

Sidst men ikke mindst får I gratis morgenmad inkluderet i prisen, ligesom I kan nyde et glas mousserende vin på udrejsen.

Commodore de Luxe-kahyt

Hvis Commodore-kahytten ikke er komfortabel nok for jer, så tag et kig på Commodore de Luxe-kahytten i stedet.

I en Commodore de Luxe-kahyt får du nemlig adgang til en række faciliteter, som vil give lige den tand ekstra komfort på turen til Oslo. Dette tæller – foruden den luksuriøse kahyt i sig selv – roomservice, forfriskninger og adgang til den såkaldte Commodore-lounge.

Commodore-loungen er en lounge, hvor du får adgang til gratis kager, snacks, vin, sodavand, øl m.v. Herudover finder du i loungen aviser og blade, ligesom der står mødelokaler til rådighed.

Commodore-kahyt med balkon

Sidst men ikke mindst har du mulighed for at booke en Commodore-kahyt med balkon.

Ligesom de øvrige kahytter har du her adgang til en række goder, som du ikke finder i økonomi- og standardkahytterne.

Ydermere har du adgang til egen private balkon. Denne type kahyt er således en ideel løsning for dig, der vil helt tæt på den smukke skandinaviske natur. 

…Som du så også skal være parat til at betale for! For Commodore-kahytten med balkon må jo nok betegnes som en luksusløsning, der er de færreste forundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *